Kokkelandsholdet

Michael Nørtoft
Holdkaptajn
Alexander Johnsen
Landsholdskok
Bjarke Jeppesen
Landsholdskok
CILLE BUNK
Landsholdskok
Kenneth Baltzer Frederiksen
Landsholdskok
KRISTOFFER MADSEN
Landsholdskok
Mathias Thygesen
Landsholdskok
Landsholdskok
Landsholdskok
Daniel Guldmann
Team Manager

Om holdet

Kokkelandsholdet har siden 2004, uden sammenligning, været den største talentudvikler inden for dansk gastronomi. Tidligere medlemmer af Kokkelandsholdet er i dag topfigurer i den danske restaurantverden, hvor f.eks. Rasmus Munk, Kenneth Toft-Hansen, Rasmus Kofoed, Jeppe Foldager, Ronny Emborg m.fl. nyder stor anerkendelse i ind- og udland.  

Kokkelandsholdet består af nogle af landets dygtigste og mest passionerede kokke, som alle bruger en stor del af deres fritid og drive på at sikre holdet gode placeringer ved anerkendte internationale konkurrencer.  

“På Kokkelandsholdet handler det ikke kun om at være den dygtigste men om at have talentet og lysten til at præstere på topniveau i fællesskab. Man vinder som hold!” siger team manager Jesper Hedegaard Schmidt.  

Kokkelandsholdet træner ca. to dage om måneden og mere intenst op mod konkurrencerne. Testmiddage og sponsorevents er en naturlig del af at være med på holdet. Optagelse sker via kvalifikationsrunder, men vil du høre mere om, hvad det vil sige at være med på Kokkelandsholdet, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi opfordrer både kvinder og mænd til at blive en del af Kokkelandsholdet.  

Næste udfordring for Kokkelandsholdet er VM i 2022, og målet er metal! 

hvordan er det at være med på holdet

Hvordan var det at være med på holdet?
Synergien imellem så mange dygtige mennesker kan skabe noget helt unikt og fantastisk. Det var et meget inspirerende miljø at være i men også til tider hårdt, for der var mange, der gerne ville være den bedste. Det havde nu mest sine fordele, for man ville gerne bidrage og komme forberedt.

Hvad er det vigtigste (erfaring/læring/oplevelse), du fik med dig videre? Det er klart, at man dygtiggør sig rigtig meget på sådan et hold og lærer ting, man måske ellers ville have brugt nogle år på at lære på en restaurant. Det har givet mig en ballast i den kreative og tekniske del, som jeg ikke ville være foruden. Og så har det givet nogle sammenhold for livet. Udover at vi vandt medaljer, så var og er det sammenhold meget givende.

Da jeg kom med på Kokkelandsholdet, tænkte jeg, at jeg aldrig kunne blive den bedste, for de var alle sammen så meget dygtigere end mig. Men jeg har lært, at hvis du har noget udholdenhed, bliver ved og fokuserer på dine drømme, så skal det nok lykkes.
Rasmus Munk
Alchemist
Hvordan var det at være med på holdet?
Først og fremmest var det en ære at være med på Kokkelandsholdet. Dernæst var det en fantastisk oplevelse at være en del af et meget kreativt og inspirerende miljø, hvor man ikke skal tænke så meget på, hvad der fungerer i en restaurant, men hvor man bare kan lade kreativiteten råde.

Hvad er det vigtigste, du fik med dig videre?
jeg fik en masse kendskab og knowhow med videre i forhold til konkurrencer og til, hvordan man kan øge sit niveau. Og så får man selvfølgelig en masse gode kontakter og kollegaer. Det med at mødes 15 kokke fra 15 forskellige restauranter – der kan man lære noget af alle, hvis man vil det.
Kenneth Toft-Hansen
Svinkløv Badehotel og Bocuse d’Or-vinder 2019: 
Kokkelandsholdet handler for mig om at udvikle mig personligt, fagligt og socialt. Når du er en del af et hold, hvor alle er engagerede og vil nå de samme mål, giver du mere af dig selv, og så får du også et kæmpe netværk til restauranter i hele landet. Med så mange forskellige kokke er der aldrig langt til en ny løsning eller en ny idé.

Når man har brugt to år på at træne til en konkurrence og kommer afsted og får et godt resultat, er det en stærkt tilfredsstillende følelse. Man er fyldt med gåpåmod og kan ikke vente med at starte op igen med ny inspiration og energi.
Tommy Jespersen
Landsholdskok
Til konkurrencer skal du tænke smartere, anderledes, hurtigere. Du får en masse erfaring med, at der er flere måder at løse en opgave på. Du går ikke i stå.

Det nuværende Kokkelandshold er et ungt hold med et rigtig stort potentiale, og det vil jeg selvfølgelig gerne være med til at indfri og stå i spidsen for som holdkaptajn. Det er min motivation at skabe udvikling og at føre holdet til nye højder.
Christian Wellendorf
holdkaptajn
Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.