Ny kurs for dansk gastronomi – portræt af CEO

En ny kurs for dansk gastronomi med et portræt af CEO Morten Juul Andersen.

CEO Morten Juul Andersen har høje ambitioner for landsholdene

Morten Juul Andersen har haft lidt over et år i stolen som ny CEO for Dansk Gastronomisk Union. Med ham ved roret er der sat gang i en transformation af kokke, catering- og tjenerlandsholdene. Kokkeverdenen og brancen er absolut ikke fremmed for Morten. En branche, der er låst fast i forestillinger om urimelige arbejdstider og arrige køkkenchefer, og det er ikke uden grund. Morten har selv været en af dem, der råbte aller højest. I årenes løb har han været vidt omkring i branchen, hvor han har samlet på de værdier, som nu er blevet Dansk Gastronomisk Unions solide fundament.